Hvad er Windows Messenger og kan jeg afinstallere det?

1. Har du enten Windows  Me eller Windows Xp så følger noget der hedder Windows Messenger med under installationen af styresystemet. Windows Messenger er et chat program. Dvs. et program hvor du kan sidde og skrive, eller snakke sammen med venner og bekendte verden over. Du skal have en mailadresse, og så skal du tilføje en Netpasport konto, og Messenger klar til brug.

Messenger er slet ikke så dårligt et program, personligt ville jeg nødig undvære det. Jeg vil dog helst ikke have Windows Messenger, men MSN Messenger og det er der flere grunde til.

  • Windows Messenger er altid ældre version end MSN Messenger.
     
  • Windows Messenger integrerer sig med dit mailprogram, så åbner du for mail, så åbner du også for Windows Messenger. Personligt vil jeg godt selv bestemme hvornår mit Messenger skal åbne sig. Det skal dog siges, at denne funktion kan slås fra i Outlook Express.
     
  • Msn Messenger kan nu langt mere - som fx egen smileys, spil og alt muligt andet.
     
  • Derudover siges det, at "MSN Messenger" er mere sikkert end "Windows Messenger"
     

Jeg afinstallerer som det første Windows Messenger. Det kan du også gøre hvis du ønsker det.

Gå i Start - Kør - Skriv eller kopier denne linje ind i det tomme felt:
rundll32 advpack.dll,LaunchINFSection %systemRoot%\INF\msmsgs.inf,BLC.Remove
Klik derefter på Ok. Du bliver bedt om at genstarte din computer. Efter genstart får du en fejlmelding, som du skal sige ok til. Nu er Windows Messenger forsvundet helt, og du kan installere den meget bedre version MSN Messenger.

Du kan downloade nyeste version af Msn Messenger her: http://messenger.msn.com/

2. Der er noget som hedder tjenesten Messenger. Det har intet med chat programmet Messenger at gøre. Det er en tjeneste som kan finde på at poppe op med forskellige ting på din computer. Jeg anbefaler at du stopper for denne tjeneste. http://grc.com/stm/shootthemessenger.htm Her kan du få dette program til at lukke denne tjeneste. Tryk på disable Messenger, hvis du er helt inde i programmet. Husk at genstarte bagefter.