Manual for installering og brug af engangsscanneren Dr.Web

af Anette Behrendt
© Copyright 2007 og alle rettigheder forbeholdt.

OBS:
Denne hjemmeside er lavet i noget der kaldes frames (rammer) for at printe det ønskede ud, skal du markere den side du ønsker udskrevet, gå i filer - vælg udskriv - sæt prik i udskriv det markerede. Sørg for, at du ikke får bannerrammen, og menu rammen markeret. Der er 7 sider

 Dr.Web er en lille gratis engangsscanner. Når jeg siger engangsscanner, er det fordi det er ikke et virus program, som du kan installere, og som så kan beskytte dig. Det er en scanner, som opdateres dagligt, og som kun kan scanne din computer for vira, spyware og malware. Det kan slet ikke beskytte dig, men finde og fjerne evt. infektioner, som allerede er kommet ind på din computer.

NB. Det er altid bedst, at scanne efter vira fra fejlsikret tilstand. og hvorfor nu det?. Jo, hvis der ligger infektioner, er disse højst sandsynligt aktive. Dvs. at du godt kan finde infektionerne fra normaltilstand, men at Dr.Web og for den sags skyld de fleste andre scannere, så kan de ikke slettes, når de er aktive. Derfor vil jeg anbefale dig, at scanne fra fejlsikret tilstand. Ved du ikke hvordan du kommer til fejlsikret tilstand, så kig HER

Start med at højreklikke på dit skrivebord - vælg ny - mappe - kald mappen for drweb.

01. Klik HER for at hente scanneren. Har du en firewall, som forhindrer dig i, at hente ting fra ftp sider, så bliver du nødt til at slå din firewall fra, mens du henter Dr.Web ned. Du får det billede du ser herunder. Vælg gem, og gem så programmet i den nye mappe, du lige har oprettet.

02. Find nu dr.web installationsfil i din mappe du har oprettet. Den ser sådan her ud, som på billedet herunder. Har du ikke billede visning slået til, så hedder den drweb-cureit.exe Klik på drweb-cureit.exe filen og installationen går i gang.

03. Du får en lille advarsel, og bliver spurgt om du vil køre programmet. Klik på Kør for at starte installationen.

04. Du får at vide, at der nu vil blive kørt en scanning af din computer. Du får at vide, at hvis Dr.Web finder infektioner af enhver art, vil det først prøve at rette infektionen, og hvis det ikke kan lade sig gør, slette infektionen. Du vil i begge tilfælde, blive bedt om at acceptere den valgte aktion mod infektionen.

Du får også en advarsel om, at definitions listen måske ikke er fuldt opdateret, og at du altid skal hente en ny version, før du bruger denne scanner. Klik på OK for at starte scanningen.

05. Efter du har klikket på OK, begynder Dr.Web straks at scanne din computer for infektioner. Se billedet herunder. I første omgang, skal du under den hurtige scanning, vælge at slette det som den finder. Sig Yes to all. Du skal have indstillet programmet, til en dybere scanning, før du begynder at slette filer. Du kan se Dr.Web er færdig med at scanne, når du kan se done ned i venstre hjørne - se billedet herunder.

06. Du er nu klar til at ændre lidt på indstillingerne, så du kan scanne dybere med Dr.Web. Klik på Options - Change settings

07. Klik på fanebladet Scan og fjern fluebenet fra Heuristic analysis

08. Klik nu på fanebladet File types og sæt derefter en prik i All files

09. Gå til fanebladet Actions Her skal du sætte alle de markerede steder som vist på billedet herunder. Alt under Malware, skal sættes til Move Klik på den lille pil ved siden, for at ændre indstillingen. Du kan se det på billedet herunder.  Fjern det flueben ud for Prompt on acton.

10. Du skal stadig stå på fanebladet Actions. Ved - Move path, skriver du i tekstboksen c:\ Så der kommer til at stå c:\infected.!!!

11. Skift til fanbladet Log File. Som du kan se ved: Log to file så er det på stien nedenfor, at du finder loggen fra Dr.web. Den log, som du kan kopiere ind i et fora, hvis de beder om at se en log for at se, hvilke infektioner der er fjernet. Se også punkt 15. Nu skal du fjerne flueben ved: Scanned objects og Archivers name. Tryk til sidst, på Anvend og derefter på OK

12. Du kommer nu tilbage til dit første billede. Klik nu på det, eller de drev du vil have scannet. Der kommer en rød prik, for at vise det/de drev, der er valgt. Se billedet herunder. Det er selv drevet du skal klikke på med venstre mus, for at få den røde prik frem.

13. For at starte scanningen, skal du klikke på den grønne pil i nederste højre hjørne. Se billedet herunder.

14. Lad programmet slette/move alt hvad det finder. (say yes to all).

NB. Dr.Web kalder desværre Norman Antivirus og Bitguard Firewall for infektioner, dette er en fejl, vi håber bliver rettet snarest.
Derfor er det vigtigt at de to programmer bliver sprunget over af Dr.Web. Det gøres i fanebladet Paths. Klik først på de tre små prikker du kan se jeg har markeret. Så kommer der en ny boks frem, hvor du skal navigere dig frem til det prg. feks. Norman, markere mappen, og derefter klikke på OK. Klik derefter på Add for at tilføje denne mappe, du lige har sat ind. Afslut med at klikke på OK. Har du filer du vil udelukke fra scanningen, gøres det på nøjagtig samme måde, denne gang er det så ikke mappen du skal finde, men den fil du ønsker at beskytte, og som du ved Dr.web ellers vil snuppe.

15. Skal du vise loggen i et fora, skal du lige gå op, og kigge på punkt 11. der du kan se, hvor du kan finde loggen henne. Åbn loggen, som er et meget langt tekst dokument. Du må endelig ikke kopiere hele loggen ind i forum, men kun den sidste del, hvor der står Statistik. Se billedet herunder. Marker med din mus disse få linjer, og kopier dem ind i forum i dit svar. Lidt hjælp. Når du har markeret linjerne, holder du CTRL tasten nede, og trykker en gang på bogstavet C. Nu har du kopieret den lille del. Gå så ind i forum, og ind i din tråd. Hold din CTRL tast nede, og tryk en gang på bogstavet V. Nu har du kopieret det ind i det svar.

16. Genstart til normal tilstand
Klik så på Start -> Søg, find filen Cureit.log kopier det nederste af teksten ind i det fora som hjælper dig, fra: Scan statistics, se billedet herover, sammen med en ny hijackthis log.