Manual for installering og brug af SpywareGuard version 2.2
 

af Anette Behrendt
© Copyright 2007 og alle rettigheder forbeholdt.

OBS:
Denne hjemmeside er lavet i noget der kaldes frames (rammer) for at printe det ønskede ud, skal du markere den side du ønsker udskrevet, gå i filer - vælg udskriv - sæt prik i udskriv det markerede. Sørg for, at du ikke får bannerrammen, og menu rammen markeret. Der er 15 sider

1. Programmet downloades her: http://www.javacoolsoftware.com/sgdownload.html  eller ved at klikke på SpywareGuard-logoet på siden "Værktøjer". Du får nu dette billede som du ser herunder. Du skal scrolle lidt ned af siden for at finde det downloadlink jeg har markeret. Som du kan se, kan det installeres på alle styresystemer.

2. Når du kommer ind på siden, finder du tre forskellige servere, du kan downloade fra. De ligger alle nederst til venstre. Klik på det links, som du kan se jeg har markeret. Hvis du klikker på det øverste link, får du ikke den fulde version.

 

3. Du bliver nu spurgt, om du vil køre filen, eller om du vil gemme på disken. Jeg vælger kør. Vælger du gem, skal du gemme et sted, hvor du ved du kan finde programmet igen.

4. Har du Windows Xp vil der komme en sikkerhedsadvarsel. Klik på Kør for at fortsætte.

5. Du bliver derefter mødt af en velkommen dialogboks, som oplyser dig om, at du skal til at installere SpywareGuard på computuren. Klik nu på Next.

6. Nu kommer der en ny dialogboks frem, hvor du skal acceptere licensbetingelserne. Du kan ikke fortsætte installationen, hvis du ikke accepterer, så klik på Yes for at fortsætte installationen. NB du bør altid læse licensbetingelserne, før du fortsætter selve installatione.

7. I den næste dialogboks får du forskellige informationer om programmet. Det væsentlige er, at efter fuldført installation skal programmet aktiveres (enable), før det kan benyttes. Klik på Next for at fortsætte.

8. Nu kommer der en dialogboks frem, som fortæller dig, at programmet vil blive lagt på dit C-drev i mappen programmer\SpywareGuard. Hvis du er tilfreds med det – og det er de fleste – klikker du på Next. Hvis du derimod selv vil bestemme hvor programmet skal ligge, ændrer du bare stien. Har du tidligere haft SpywareGuard installeret, kommer der nu en meddelelse som fortæller at stedet allerede eksisterer og om du alligevel vil sige ja til det. Sig Ja.

9. Den næste dialogboks du møder spørger dig, om du vil fortage en full (komplet) installation. Det tilrådes. Klik på Next.

10. Nu kommer der en dialogboks frem, hvori du skal vælge, om du vil have et ikon for Liveupdate på desktop (skrivebordet), og du kan også vælge, om du vil have et ikon for programmet til at ligge på skrivebordet. Personligt fjerner jeg begge flueben. Det fylder på skrivebordet, og du kan altid komme til at opdatere ved at dobbeltklikke på det ikon, som lægge sig nede i højre hjørne, i det som kaldes "Tray" Klik på Next.

 

11. I næste boks får du at vide, at nu er programmet klar til at blive installeret. Klik på Install

12. Nu kommer der en boks frem, som siger dig tak, fordi du installerede programmet. Hvis du bliver glad for programmet så vil Javacool (konstruktøren) gerne have en lille donation (betaling). Det er ingen tvang, men hvis du vil give ham en lille skilling, for hans gode arbejde, så skal du klikke på donation. Klik på Next.

13. I næste dialogboks er der sat en vinge i Start SpywareGuard, så du skal bare klikke på Finish (afslut), for at færdiggøre installationen. Når du har klikket på Finish lægger der sig et ikon i Tray (nede ved uret), og programmet er allerede nu aktiveret, og beskytter dig mod at få spyware ind på din computer.

14. Du har nu fået et nyt ikon I tray. Se billedet herunder. Det er det ikon som hedder SG.

15. Du behøver faktisk slet ikke foretage dig noget som helst nu, for alle indstillinger er foruddefineret til at beskytte dit system. Vi kan godt lige prøve at gå ned til tray (nede ved uret), og se hvad der ligger i programmet. Dobbeltklik på ikonet SG så kommer denne dialogboks frem:

 

16. Klikker du på knappen Status, kan du se, at der er 3 grønne vinger, som fortæller dig, at du er beskyttet. Hvis en af vingerne er røde, betyder det, at du ikke er beskyttet, og du skal have den aktiveret.

Den første som hedder: Real-time Scanning Energine betyder at programmet tjekker alle CAB og EXE filer før de åbnes.

Den midterste som hedder: Download Proctection beskytter dig mod spyware i Internet Explorer. Du får en alarm, hvis noget spyware er på vej ind i din computer.

Den sidste: Browser Hijack Proctection beskytter din browser mod at blive Hijacked, hvilket vil sige, at udefra kommende kræfter forsøger at tage magten over din computer.

Og lidt info om de øvrige knapper:

Reports-knappen: Hvis du klikker på denne knap, kan du se en log, hvis der har været spyware på din pc.

Options-knappen: Se billedet herunuder

 

17. Under General Protection Options kan du se der er 3 vinger. Det er her du bestemmer om du vil have den type beskyttelse som jeg omtalte ovenfor under status, nemlig Real-Time Scanning, Download beskyttelse og Hijack beskyttelse. Lad endelig alle tre typer være vinget af.

Klik nu på Download Protection (lige under General). Jeg anbefaler en prik i Alert and prompt for action så bliver du nemlig straks alameret hvis "utøj" er på vej til din computer, og programmet træder i akton. Du kan også vælge "Alert only", så får du bare en advarsel om, at noget spy er ved at komme ind på din computer. Den sidste hedder "Silenty block" hvilket betyder stille blokering af filen, og du får ikke noget at vide om, at den er blokeret. Jeg vil anbefale dig at du får den promt, da programmet også kan finde på at ville blokere for evt. nye programmer/nye foretrukne sider som du ønsker at beholde. Se billedet herunder. Klik derefter på Save Settings. Denne settings er standard indstilling, så hvis du ikke ændre indstillingen, behøver du ikke klikke på save.

18. Til sidst klikker du lige på Password Settings (lige under Download Protection). Her kan du indsætte et password. Husk at skrive passwordet ned hvis du indsætter det. Du behøver ikke at bruge password og hvis feltet efterlades blank er der ingen password.

Det var så alt som vedr. Options-knappen. Nu går vi videre til Live Update-knappen.

Klik på Liveupdate som du ser i venstre side. Så får du dette billede, som du ser herunder. Klik på Next for at hente opdateringer. Det bør du gøre straks du installerer programmet. Nu vil programmet gå på Internettet for at søge efter opdateringer. Det finder selv stedet, hvor programmet skal opdateres fra, og er der nogle opdateringer installeres disse helt automatisk.

19. Når den har tjekket for opdateringer, og evt. installeret disse, kommer denne boks frem. Her kan du se at den har opdateret definitions den 22/01 04 og alt er med succes downloadet og installeret. Det vil sikkert I dine øre lyde som om programmet stadig er forældet. Det er det ikke, programmet kender ikke spyware af navn, men af gavn. Du kan nu klikke på Exit. Afslut programmet på krydset i øverste højre hjørne. Programmet ligger og beskytter dig med et lille ikon nede ved uret.

Hvis du senere vil have fat i SpywareGuard gør du følgende: Dobbeltklik på ikonet SG ved uret.

Du er ret godt beskyttet med dette program, og jeg kan varmt anbefale at du installerer det.