Manual for installering og brug af StartupMonitor
 

af Anette Behrendt
© Copyright 2007 og alle rettigheder forbeholdt.

 

OBS:
Denne hjemmeside er lavet i noget der kaldes frames (rammer) for at printe det ønskede ud, skal du markere den side du ønsker udskrevet, gå i filer - vælg udskriv - sæt prik i udskriv det markerede. Sørg for, at du ikke får bannerrammen, og menu rammen markeret. Der er 2 sider

Programmet downloades her, eller ved at klikke på StartupMonitor-logoet på siden "Værktøjer".

Jeg kan godt anbefale at bruge dette lille geniale program, især da vi på Spywarefri ved, at en masse skumle programmer vil installere sig selv, og uden dit vidende. Du kan være ude på en hjemmeside, og uden du aner uråd, har du fået installeret et væld af spyware programmer på din computer. Alle disse programmer, som vil installere sig selv, vil gøre din fornøjelse ved din computer til et mareridt. Ved at have StartupMonitor installeret, kan du nægte disse programmer at køre. Du bør hvis dette sker, efterfølgende besøge vores forum, hvor vi vil hjælpe dig med, at få disse programmer afinstalleret igen. Vores forum finder du her

1. Når du kommer ind på siden, klikker du på "Download StartupMonitor 1.02". Jeg vælger herefter, at gemme filen på skrivebordet. Find og Klik derefter på filen som hedder StartupMonitor.zip, som du har gemt på skrivebordet, og pak filen ud. Gem den udpakkede fil, i en mappe du selv bestemmer. Du har nu to filer en readme-fil og en StartupMonitor.msi-fil. Klik på StartupMonitor.msi, for at installere programmet. Du får dette billede, som du ser herunder. Klik på Next

 

2. StartupMonitor bruger "Microsoft Windows Installer" til installation af programmet. Det findes i de seneste styresystemer fra Microsoft og starter automatisk, men skulle det ikke være en del af dit styresystem er problemet ikke så stort. "Microsoft Windows Installer" fylder ca. 1.5MB og har du Windows 9X kan du hente det her eller for Windows NT 4.0 her.

Nu kommer du til licensbetingelserne, og dem accepterer du ved at sætte et flueben i "I agree" og klikker Next. Husk at du bør læse licensbetingelserne, før du accepterer dem. Programmet bliver nu installeret. Du ser så dette billede herunder, når installationen er færdig. Klik på Close.

3. Så skal du i og for sig ikke gøre mere. Skulle det ske, at et program forsøger at installere sig selv, dukker en boks frem som denne du kan se herunder.

Alle programmer, du for fremtiden installerer, vil få StartupMonitor til at reagere. Det kan godt være, at du syntes dette kan være lidt irriterende, men HUSK StartupMonitor vil også reagere på alle de skumle programmer, som kan finde på at installere sig på din maskien uden dit vidende. Ved du, at et prg. skal have lov til at starte op skal du klikke på Yes.  Er du ikke selv ved at installere et prg. og popper StartupMonitor op med en advarsel, så vær på vagt, det kan være et prg. som uden dit vidende har installeret sig på din computer. Klik da på NO.