Manual for installering af Windows XP samt Win2000
af Anette Behrendt
og Henrik Kløve, som har taget de fleste billeder
© Copyright 2007 og alle rettigheder forbeholdt.

Installere og partitionere Windows XP - billede vejledning

 

Installere XP partitionere og formatere harddisken 1:

TIP: Du skal holde øje med bunden af skærmen under denne proces, da der hele tiden bliver anvist de forskellige taste muligheder som findes.

OBS:
Denne hjemmeside er lavet i noget der kaldes frames (rammer) for at printe det ønskede ud, skal du markere den side du ønsker udskrevet, gå i filer - vælg udskriv - sæt prik i udskriv det markerede. Sørg for, at du ikke får bannerrammen, og menu rammen markeret. Der er 28 sider

00. Læg din XP cd i drevet. Start din maskine op på din XP cd. Du vil nu blive mødt af billedet herunder. For at starte op på din xp installations cd, skal du trykke på en vilkårlig tast. Når du ikke at gøre det, vil dit normal Windows starte op. Tryk på en tast, for at starte installationen fra din XP cd.

01. Når der bootes op på Windows cd’en vil det fremgå af skærmen, at installationen undersøger computerens hardwarekonfiguration. Du skal bare vente til denne undersøgelse er færdig.

02. Installationen er i gang. Dit system undersøges. Dernæst giver det dig mulighed for, at køre automatiseret systemgenoprettelse, samt installere 3. parts drivere til SCSI eller RAID (som ikke behandles nærmere her), og der installeres nogle foreløbige filer, som skal bruges af installationen.
(skal der installeres 3. parts drivere, henvises til bundkort manualen for nærmere info)

Der går lidt tid før du kommer til næste billede. Du skal ikke foretage dig andet end at vente.

03. Her kan du trykke på F2 for at køre en systemgenoprettelse. Bare vent mens der stadig tjekkes.

04. Der indlæses filer. Vent.

05. For at installere Windows XP nu, skal du trykke på Enter tasten, for at fortsætte/begynde installationen.

06. Vent.

07. For at du får lov til at installere Windows XP skal du læse og acceptere licensaftalen. Vi anbefaler du læser hele aftalen, og derefter klikker på F8 tasten når du har læst den, for at acceptere og fortsætte installationen.

08. Som du kan se, er der på denne maskine allerede et Windows XP installeret. For at fortsætte med en ren ny installation, skal du trykke på ESC tasten.

TIP: Der er nogen som kun ønsker at reparere en eksisterende installation, det er så her de skal trykke på R. Fortsæt derefter fra punkt 18.  Se også flere råd om Repair her: http://spywareinfo.dk/#/tip-og-tricks/repair-xp.htm

09. For at slette eller oprette et nyt Windows XP installation skal du trykke på bogstavet L for at slette den markerede enhed.

10. Tryk på Enter tasten for at slette partionen.

11. Tryk på bogstavet E for at acceptere at hele dit C drev slettes. Alle informationer du måtte have liggende mistes.

12. Du skal nu have oprettet en ny partition. Det vil være rigtig smart at opdele dit drev i to dele. Fordelen ved at gøre det er, at du kan have Windows og dine programmer liggende på drev C, og alt hvad du selv gemmer sidenhen kan du gemme på drev D. Og hvorfor nu det. Jo hvis der går noget helt galt, og du bliver nødt til at formatere dit C drev, så er det kun dine programmer, og dit styresystem der forsvinder. Alt hvad du har gemt på drev D vil ikke forsvinde, så intet af dette der ligger her mistes. Klik på bogstavet O for at oprette en partition på det markerede område.

13. Du får nu dette skærmbillede. Som du kan se, har jeg 16371 gb. ledig plads. Der står at denne plads ikke er partitioneret. Man kan ikke installere Windows, før der er oprettet en partion, hvorpå XP skal ligge.

14. Du skal nu med tal indskrive hvor stor partitionen skal være. Jeg vil anbefale at du skriver 20000 eller 30000 i feltet som det mindste. Jeg har kun skrevet 10000, men kun fordi jeg ikke skal have andet liggende på den partition. Du vil nok have alle dine programmer liggende på dit C drev, derfor du skal oprette denne partition på min. 20000. Tryk derefter på Enter efter du har skrevet størrelsen, for at oprette partitionen på den ønskede størrelse.

15.  Du kan nu se, at du har fået et drev C, som endnu ikke er formateret, og som har størrelsen - i mit tilfælde - på 10001 mb. Du kan også se, at der er 6377 mb fri, som du kan bruge til ny partition. Tryk på bogstavet O for at oprette en partition mere - et drev D i det ledige område.

16. Hvis du kun ønsker to drev, så skal du ikke rette på tallet der fremkommer nu. Havde du en kæmpe harddisk, så kunne du nu ligesom  under forrige billede, selv bestemme hvor stor drev nr.2 (D) skulle være. I dette tilfælde er der ikke så meget plads tilbage, så jeg opdeler ikke harddisken i flere drev, men trykker bare på Enter tasten, for at acceptere at drev D bliver på 6370 mb.

17. Du får nu det billede du ser herunder. Du kan se, at der er oprettet et C drev, og nu også et D drev. Ud for begge drev står der, at de endnu ikke er formateret. Du kan se størrelserne på begge drev. Hvis du har fortrudt, kan du vende tilbage og slette partitioner, og oprette dem igen, i ønskede størrelser. Er du tilfreds med resultatet, skal du nu trykke på Enter for at installere Windows XP på den markerede partition. Du kan skifte mellem C og D ved at trykke på pilene op og ned. Du skal installere Windows XP på drev C.

18. Vi anbefaler at du vælger Benyt NTFS-filsystemet.  Brug pil op og ned, for at navigere dig rundt herinde. Tryk på knappen Enter for at benytte det valgte system.

19. Før selve installationen går i gang, formateres dit drev C, før kan XP ikke installeres på drevet. Der går lige lidt tid, før formateringen er færdig. Alt hvad der måtte ligge på dit C drev forsvinder som dug for solen.

20. Dit drev kontrolleres. Vent

21. Nu er selve installationen i gang. Du kan hele tiden se hvor langt det er nået, og hvad der er ved at blive kopieret ind på din maskine.

22. Som du kan se, kan du hele tiden følge med i hvad der indlæses i dit nye system.

23. Nu er denne del udført, og din computer genstarter automatisk efter nogle sek. Du behøver ikke selv trykke på Enter for at genstarte.

24. Du kan se, at Windows XP starter for første gang efter genstarten.

25. Når Windows er startet ser du dette billede herunder. Selve installationen er endnu ikke færdig. Som du kan se, skal der installeres en masse endnu. Der er stadig 39 min. tilbage - alt efter hvor hurtig din maskine er, før du er klar til at bruge dit nye XP.

26.  I højre side, får du hele tiden små informationer, i venstre side, kan du følge med i, hvor lang tid det varer før installationen er færdig.

27.  Under den sidste installation, skal du forholde dig til et par ting. Først skal du forholde dig til sproget. Det er automatisk sat til dansk, idet det var en dansk XP, så her klikker du på Næste.

28. Du skal tilpasse Windows til dig. Skriv dit navn på øverste linje, og evt. organisation på næste linje, hvis det tilhører en virksomhed. Du kan lade denne linje stå blank hvis du er privat, eller du kan evt. skrive home eller privat. Det er helt op til dig, hvad du vælger at skrive. Afslut ved at trykke på Næste.

29. Det er nu blevet tid til at du skal indtaste din originale licenskode. Den indskrives i de små felter. Afslut ved at klikke på Næste.

30. Du kan nu give din computer et navn, der vil allerede stå et underligt navn i øverste felt, det kan du ændre efter ønske. Lad være med at bruge dit navn, for så får du ikke lov til at oprette dig som bruger med samme navn.  Derefter skal du indsætte et password under administratorkode. Mange lader dette felt stå blankt, og det kan du også vælge at gøre.

Jeg vil dog godt give dig et råd hvad det angår. Det er en rigtig god idé at have en administratorkode - husk endelig at skrive den ned, og gemme den godt, så du altid kan finde den igen. Og hvorfor skal du have en administratorkode. Jo, hvis du laver det, så kan du/skal du oprette dig selv også med brugernavn - kommer senere - så kan du lade være med at give den bruger nogen rettigheder, på den måde kan du sikre dig at bruger/dig selv ikke kan installere programmer. Det kan du måske syntes er surt, men du skal vide, at så kan andre skumle sider på Internettet heller ikke få lov til at installere programmer på din maskine, hvis du er logget på som bruger, og på den måde, er du meget mere sikker på at undgå infektioner. Du kan som administrator installere alle de prg. du måtte ønske, og både admin og du selv som bruger, vil kunne benytte disse programmer.

31. Du får nu dette billede, som du ser herunder. Hvis tidszonen ikke allerede står til København, så skal du klikke på den lille pil ned, og vælge denne zone. Tryk derefter på Næste.

32. Installationen fortsætter nu.

33.  Du bliver nu mødt af dette billede. Langt de fleste får deres behov dækket ved at sætte en prik i Standardindstillinger, og derefter klikke på Næste. Ønsker du selv at bestemme hvad der installeres, kan du sætte prik i brugerdefineret indstillinger, så får du selv lov til at bestemme hvad der installeres. Dette gennemgås ikke her.

34. Du skal nu tage stilling til om du skal tilhøre et domæne. Er du ikke en virksomhed, skal du sætte prik i Nej, computeren er enten ikke på et netværk, eller også er den på et netværk uden domæne. Gør computeren til medlem af følgende arbejdsgruppe. Du kan selv vælge at give denne gruppe et navn efter eget ønske og derefter klikke på Næste.  Er du en virksomhed, kan du evt. vælge at sætte prik i Ja gør computerne til medlem af følgende domæne, og så give domænet jeres firmanavn, og klikke på Næste.

35. Endnu engang fortsætter installationen hvor den slap, og du kan stadig se i venstre side, hvor lang tid der er tilbage.

36. Så varer det ikke længe før alt er klappet og klart.

37. Endnu engang genstarter din maskine automatisk.

38. Windows vil nu selv tilpasse og justere din skærmopløsning. Tryk på OK

39. Du får samme melding en gang til. Tryk på OK hvis du kan læse beskeden. Kan du ikke det, skal du trykke på Anuller.

40. Du får nu dette billede

41. Microsoft byder dig nu velkommen. Tryk på Næste.  Hvis du vil læse lidt mere om konfiguration, skal du klikke på den lille hjælper.

42. Tryk på Næste

43.  Jeg vil anbefale du vælger denne beskyttelse, så Microsoft holder øje med din maskine, og automatisk kommer med kritiske opdateringer til dig. Tryk derefter på Næste.

44. Microsoft vil konfigurere din forbindelse, hvis du har forbindelse til Nettet nu/tilslut dit netværk nu (ledningen). Du kan vælge at sætte en prik i den øverste, at du ønsker at denne computer skal oprette forbindelse gennem et lokalt netværk eller et hjemmenetværk, og derefter trykke på Næste. Har du kun en computer, kan du sætte prik i: Nej, denne computer opretter direkte forbindelse til Internettet, og derefter klikke på Næste.

45. På næste skærmbillede bliver du spurgt om du ønsker at registrere (ikke at forveksle med ”Aktivere Windows”, som vi kommer ind på senere) hos Microsoft. Det kan du ikke nu, da der endnu ikke er etableret forbindelse til Internettet. Det er heller ikke nødvendigt, men kan i øvrigt gøres senere, hvis du ønsker det. Sæt derfor prik i ”Nej ikke på nuværende tidspunkt” Tryk på Næste.

46.  Du skal nu fortælle hvem du ønsker er brugere på maskinen. Skriv dit navn i feltet. Ønsker du der er flere brugere, kan du tilføje dem under 2 bruger 3 bruger osv. Tryk derefter på Næste.

47. Du bliver spurgt om du vil aktivere Windows. Du kan også denne gang vælge at vente med at gøre det senere - vejleding følger på næste side. Tryk på Næste.

48. Microsoft siger tak, og du klikker på Næste for at starte systemet for første gang. 

 

Windows opsætning klik her for gode råd i billeder side 3.