December Nyheder

 

Den 15 dec. : Windows Update

Der er kommet flere nye kritiske opdateringer til Windows. Jeg anbefaler, at alle får hente disse opdateringer hjem. Du kan bruge det link her til at hente alle opdateringer. Eller her for at se detaljer.

 

Den 15 dec. : Virus ønsker dig glædelig jul.

En variant af e-mailvirussen Zafi spreder sig i disse dage. På flere sprog ønsker Zafi modtageren en glædelig jul. Zafi.D medbringer et vedhæftet julekort, som indeholder virussen. Åbnes den vedhæftede fil vil virussen installere sig og forsøge at deaktivere antivirus- og firewallprogram. Desuden åbnes en bagdør for personer med onde hensigter.

Ormen w32.zafi.d@mm spreder sig via e-mail, til alle de e-mail-adresser, den kan finde på inficerede systemer. Ormen ankommer i en e-mail med en julehilsen.

Bemærk at Zafi ikke kan skrive ”Glædelig jul” med det danske æ, men der benyttes bogstaverne ae, hvilket skulle være et godt kendetegn.

Jeg vil råde dig til, hele tiden at holde dit Antivirus program opdateret. Selvom mange antivirusprogrammer opdaterer sig selv, er det en god idé også manuelt, at gå ud og tjekke for nye opdateringer.