Test af MessengerPlus

af Anette Behrendt
© Copyright 2007 og alle rettigheder forbeholdt.

(Du kan printe denne testbeskrivelse ud, ved at klikke på printknappen herunder) Der er 16 sider.

Jeg har foretaget en lille test af programmet MessengerPlus. MessengerPlus har det, de så fint kalder for: en sponsoraftaler med LOP. Glemmer du, at sige nej tak til denne sponsoraftale, så inficeres maskinen med spyware. Jeg vil ikke sige hverken fra eller til her, men lade dig dømme selv, når du har set hvad der sker med min computer.

Husk at sige nej til sponsoraftalen, så får du ikke spyware ind på din computer, når du installere MessengerPlus

Til dem som ikke ved, hvad MessengerPlus er for et program, kan jeg fortælle, at det er et lille tilføjelses program, som man kan installere når man har Msn Messenger installeret på sin maskine. Msn Messenger er et chat program fra Microsoft som er helt legalt, og uden spyware og sponsoraftaler. MessengerPlus ville være et okay program, hvis bare de ikke var sponsoreret af disse spywareproducenter. Unge mennesker er vilde med programmet, da det har en masse smiley som de kan glæde hinanden med, når de chatter sammen. Noget Microsoft nu har fundet ud af, og er begyndt at gøre deres Msn Messenger mere spændende for de unge.

1. Min testmaskine er helt ren, jeg har kørt Ad-Aware og intet fundet - jeg har kørt hijackthis, og intet fundet. Du får lige et billede af, hvordan min maskine ser ud lige før jeg installerede MessengerPlus.

2. Jeg går i gang med at installere programmet, og leger, at jeg er en ganske alm. bruger. Under installationen bliver jeg mødt af dette billede. Bemærk det markerede. Der står at der slet ikke er nogen risiko forbundet med, at sige ja tak til sponsorprogrammet, så det vælger jeg at tro på er rigtigt. Jeg går videre med installationen.

 

3. Der kommer nu en licensaftale, som jeg skal læse igennem. De fleste alm. brugere læser ikke denne aftale. Jeg vælger heller ikke at læse den aftale, det må være godt, at få nogle ekstra programmer med i købet - især fordi de er gratis. Jeg sætter en prik i at jeg accepterer at der installeres Messenger Plus inkl. sponsorprogrammet, og glæder mig til at se, hvad jeg får med helt gratis.  Vi har prøvet at oversætte et udpluk til dansk, og det lyder sådan ca.:

Privatlivspolitik
Dit privatliv er meget vigtigt for C2 Media Ltd. ("C2"). C2 giver dig softwareproduktet lop.com enten gratis, eller hvis du har givet dit samtykke til at installere lop.com i licensaftalen. Du vil få reklamer på din computer leveret af C2 og tredjepart, der relaterer til de websider, du besøger. Det ekstra indhold inkluderer reklamer, links til tredjepart sider eller andet materiale, der leveres til din computer, som matcher nøgleordene på de sider du surfer rundt på. Du vil så få reklamer vist ud fra dine interesser. Nøgleordene bliver leveret til C2 eller tredjeparts server, der så leverer udvalgte reklamer tilbage til din computer. Hvis du f.eks. besøger en hjemmesider med nøgleordet "rejser", vil du blive vist reklamer og popup-vinduer, der reklamerer for rejsebureauer. Denne privatlivspolitik gælder kun for lop.com og ikke for de tredjeparts programmer, du må have hentet ned på din computer i forbindelse med de reklamer, der bliver vist.

4. Så har jeg fået afsluttet installationen, og skal på Internettet for første gang. Min startside er sat til spywarefri.dk og jeg skal ind og kigge lidt på den side. Men hvad er nu den af, min startside er ændret, nu har jeg ikke længere spywarefri.dk som startside men myserchnow.com. Hov og sikke mange nye faneblade der ligger der, dem har jeg da aldrig før haft. Det må være alle de dejlige gratis programmer som jeg fik med i købet.

5. Hov nu popper der en boks op, og fortæller mig at jeg har problemer, hvad mon der kan være galt. Det var vel nok heldigt at jeg installerede det program, så jeg kunne få tjekket min maskine gratis for spyware mm. Jeg skynder mig at sige ja tak til at blive scannet og renset.

6. Nå, nu kommer der en ny boks op. Det ser ud til der er et eller andet, som jeg skal installere, det må jeg hellere sige ja til. Hvad mon det er, nå skidt jeg siger da bare ja, det må jo være rigtig nok.

7. Så nu poppede der noget op igen. Jeg får at vide, at min computer nu vil blive scannet. Dejligt.

8. Så blev programmet færdig med at scanne. Hold da op, sikke en masse "snavs" det fandt, det var vel nok heldigt jeg fik det lille program med i købet. Ikke mindre end 49 problemer blev der fundet - på min ellers helt rene og nyinstallerede maskine, som var på Nettet for første gang.

9. Du kan se lidt af hvad det var som den regcleaner fandt.

10. Øv udtur. Dumme program, kan kun fixe 20 af mine problemer, og der var jo 49. Hvad skal jeg da gøre, jeg vil jo ikke have snavs på min computer. Man skal registrere sig, og købe programmet for at få alle problemer fixet. Øv jeg må nøjes med at fixe dem, som jeg kan med denne version. Eller måske skulle jeg skynde mig, at købe dette "fantastiske" program som kan finde så meget snavs, på min rene maskine - den var jo helt ren før jeg startede på det her.

11. Så nu sker der igen noget i baggrunden, jeg har slet ikke haft tid til at arbejde, der sker noget nyt hele tiden. Hvad mon det nu er. Jeg kigger lige. Ej hvor ser det spændende ud. Sikke mange flotte billeder. Dem kan man få på sin mus, hvis man klikker på knappen.

12. Jeg kan se, der ligger noget nyt bagved - på mit skrivebord, hvad mon det er, jeg har da ikke hentet noget nyt udover Messenger Plus. Hmm. Nu kan jeg komme til at spille online kasino - finde en date - nye ringetoner - og jeg har også fået et antivirus program kan jeg se. Hmm det Antivirus program kender jeg ikke, mon det er godt? jeg tror det næppe. Det har jeg da ikke bedt om. Orv jeg kan også få min pc tunet.

13. Jeg tror altså lige, at jeg hellere må tjekke min maskine, for at se om der er kommet noget snavs ind. Jeg skal lige fortælle, at jeg overhovedet ikke har været på Nettet udover da jeg hentede Messenger Plus, så jeg burde ikke have nogle infektioner overhovedet. Jeg har jo kun sagt ja til de sponsorprogrammer, og ikke andet. Jeg kører lige en scanning med hijackthis, for at se, hvad der nu ligger på min maskine.

Der ligger flere nye underlige ting, du kan se jeg har mærket dem op med det flueben. Det er infektioner, som kommer fra LOP kan jeg se, og de skal fjernes. Øv hvorfor har jeg pludselig disse infektoner her.

14. Suk, den registrerings cleaner som jeg ellers lige var blevet så glad for, at jeg fik gratis, den viste sig at være skummel, så den må jeg ud i tilføj/fjern programmer, og afinstallere igen via tilføj/fjern programmer. Men hvad er nu det. Under afinstallationen, bliver jeg tilbud at købe programmet for kun 5 $. Der er vist mange, som kommer til at klikke ja der.

15. Jeg tror altså jeg vil afinstallere Messenger Plus igen, der sker for meget hele tiden på min computer. Jeg tør næsten ikke tænke på, hvad der vil ske, hvis jeg klikker på nogle af alle de ikoner, som er kommet på mit skrivebord. Jeg går i tilføj/fjern programmer igen, og klikker på afinstaller Messenger Plus. Det spørger mig pænt, om jeg vil nøjes med at afinstallere sponsorprogrammet - som det godt kan se er væk, eller om jeg både vil afinstallere sponsorprogrammet og messenger plus. Jeg vælger at afinstallere det hele. Der stod jo i punkt 2, at alt var væk, når sponsorprogrammet blev afinstalleret. Så min maskine burde være fin ren igen, når jeg lige får programmet afinstallet. Bemærk, at jeg ikke har installeret ret meget andet på min computer udover Messenger Plus.

16. Nå, hvad er nu det her for noget. Hvad man mon skal gøre. Det ligner nogle tal. Jeg prøver at skrive disse tal ind og så trykker jeg på uninstall. Og sørme om det ikke lykkedes.

17. Jeg genstarte lige, det skal man altid gøre, når man har afinstalleret et program. Men så skulle alt jo også være væk igen. Efter genstart kører jeg lige en hijackthis igen, for at tjekke min computer. Der er næsten ikke mere. Kun lige en enkelt, som til gengæld kan være noget svær at komme af med igen. Den skal fixes flere gange. Jeg kan se, at Messenger Plus også stadig ligger der, samt en fra adserver. På den igen, det sidste skal også fixes, før jeg atter kan kalde min maskine for ren.

Nu er det så op til dig selv, at bedømme denne test her.