Backup af e-mail konti og adressekartoteket

Det er altid en rigtig god idé at tage en backup af sin/sine forskellige konti. Når man en gang har fået sine konti i mail programmet til at fungere, så ville det jo være dejligt at kunne gemme disse informationer.

I Outlook Express:
Gå i Funktioner - Konti - Fanebladet Post.
Markér din konti og klik derefter på Eksporter

Du udpeger nu det sted, hvor du ønsker at gemme din/dine konti. Det kunne være på en diskette, eller på et andet drev. Det vil være smart ikke at gemme det på C drevet, for når der er noget der går galt, så er det altid C drevet det går ud over. Din markerede konti er nu gemt der hvor du har valgt det skal ligge. Har du flere konti, marker du nu den næste konti, og eksportere på samme måde som før.

Skal du så have dine konti ind igen, f.eks. efter en formatering, så går du til dit Outlook Express - Funktioner - Konti - Fanebladet post. Klikker på Importer, og finder stedet frem, hvor du gemte dine konti. Dobbeltklik på filen, og straks er alle oplysninger sat ind, og du kan atter begynde at sende og modtage post.

Adressekartoteket kan også i et snuptag gemmes. Har man mange i sit adressekartotek, kan det være rigtigt surt, manuelt at skulle skrive alle disse adresser ind igen.

Du skal åbne dit adressekartotek oppe i menulinjen. Gå derefter i Filer - Eksporter - Adresser. Udpeg stedet hvor du ønsker at gemme dit kartotek, og giv det et navn (typisk adressekartotek). Alle dine oplysninger som ligger i kartoteket er nu gemt i denne fil.

Når du så skal have det installeret igen, går du i Filer - Importer - Adresser, finder stedet hvor du gemte filen. Dobbeltklik på filen, og så ligger den straks inde i dit adressekartotek.

En lille sjov artikel om hvorfor, det er vigtigt at tage backup finder du her.