Oprydning på din computer

Er din computer ved at være lidt sløv i betrækket, så kan det være at du trænger til at få ryddet lidt op på den. Har du Windows Xp har jeg herunder lidt tips til dig, om hvordan du skal rydde lidt op.

For at rense cachen, gå i din browser:

  1. Klik på Funktioner - Internetindstillinger
  2. Under midlertidige filer, klik på Slet cookies
  3. Under midlertidige filer, klik på Slet filer - sæt flueben i Slet alt offline indhold
  4. Under Oversigten, klik på ryd oversigten
  5. Klik på OK.

Tøm din papirkurv jævnligt

Diskoprydning:

  1. Gå i start - programmer - tilbehør - systemværktøjer - diskoprydning
  2. Vælg hvilket drev der skal ryddes op på. Har du flere drev, vil du kunne se en lille pil ned, klik på pilen, og her kan du så vælge det drev du ønsker at rydde op på
  3. Der går et øjeblik, så får du et billede frem, hvor du kan se de ting som kan slettes. Du kan fjerne flueben, hvis der er noget du ikke ønsker slettet. Klik Ok når du er færdig med at vælge.
  4. På fanebladet Flere indstillinger - Systemgendannelse. Her kan du frigøre plads ved at fjerne alle gendannelsespunkter, dog undtaget det seneste punkt, som bevares. Det er helt op til dig selv, om du vil udføre det sidste punkt her. Husk, at hvis du selv har lavet nogle gendannelsespunkter, så forsvinder de også, og du kan ikke mere vende tilbage til dem.