Sikre dit trådløst Internet


Jeg vil ikke her fortælle om hvordan de forskellige routere skal opsættes, det ville være helt umuligt. Men jeg kan give dig et lille fingerpeg om, hvad du kan gøre for at sikre dig, at dit trådløse Internet ikke bliver misbrugt af andre. Dog vil de råd herunder ikke kunne bruges af virksomheder, ligesom at selvom disse råd overholdes, så vil en rigtig sniffer med de rette værktøjer let kunne åbne vejen. Du slipper dog for at alm. brugere og naboer som ikke har forstand på hacking kommer ind i dit trådløse netværk.
 
Det vil være en rigtig god idé at tilføje det som i IT verdenen kaldes for MAC adresse-filtrering. MAC adresser kaldes også for den fysiske adresse. Alle netkort har det som kaldes en MAC adresse, og intet andet netkort i verden kan have den samme adresse. Når du så i din router aktiverer MAC adresse-filtrering, og indsætter netkortets adresse på listen over tilladt adgang til Internettet, så er det kun din og ikke andre maskiner, som kan koble sig trådløst på routeren. Har du flere computere i hjemmet, eller i virksomheden, der forbinder trådløst, så skal alle maskinernes MAC adresser tilføjes på listen over tilladt adgang.

Du kan finde dit netværkskorts fysiske adresse, ved at gå i start - kør - skriv: cmd og tast derefter Enter. Du får et sort dos vindue frem, hvor du nu skal skrive: ipconfig/all efterfulgt at du taster Enter. Du får nu flere forskellige oplysninger på skærmen. Bla. vil du nu kunne aflæse den fysiske adresse, og det er den adresse, som du skal tilføje i listen.

Det vil udefra kunne ses af andre, at her er der et trådløst netværk, men prøver en udefra at koble sig på din forbindelse, vil det ikke kunne lade sig gøre, når MAC adressen ikke er den korrekte. Der skal specielle hackere programmer til, for at kunne bryde denne beskyttelse.

For ikke at kunne ses udefra, som et åben ubeskyttet netværk, skal forbindelsen også det som kaldes for krypteres. Du kan sætte det som kaldes for en 64 bit kryptering, eller 128 bit kryptering. Jo højre tal, jo sværere er det at bryde koden. Du skal i den forbindelse vide, at jo højere kryptering du sætter, jo mere vil det også sløve din computer.

Du kan læse mere uddybende om sikkerheden i trådløse netværk her, hvor du også får tips om hvad du skal købe mm. Der ligger også andre henvisninger til andre gode artikler på den side.

Flere gode råd finder du her i pdf format. Det er kommer fra IT og Telestyrelsen. Rådet for it-sikkerhed.